Hovedstadens Beredskab vil nu lease køretøjer
HOVEDSTADEN: Vognparken i Hovedstadens Beredskab har en høj gennemsnitsalder, og derfor er udgifterne til vedligeholdelse af køretøjerne stærkt stigende. Det får nu beredskabet til at lancere en plan, som vil skabe mulighed for, at der investeres op til 100 mio. kr. i ny køretøjer. Finansieringen skal ske gennem leasing, skriver Beredskabsinfo.
En leasingramme hos KommuneLeasing på 100 mio. kr. vil svare til, at den samlede sum af leasingaftaler, som KommuneLeasing har på beredskabsområdet i hele landet, stiger med 20 pct. Hovedstadens Beredskab har i det nuværende budget afsat ca. 12 mio. kr. om året til investeringer i køretøjer samt IT. Leasingrammen vil således give mulighed for væsentligt større investeringer.
Til næste år budgetterer Hovedstadens Beredskab med samlede udgifter på 569 mio. kr., hvilket forventes at stige til 606 mio. kr. i 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.